Twitter vs. barrierer

Der tales sjældent om de barrierer man møder som Twitter-bruger. Første gang man møder muren er når man står overfor sin aller første tweet, hvor stilheden kan larme så meget at man bliver skræmt væk. Det sker desværre at rigtig mange (60% i flg. Nielsen Online) ikke når videre end til et par tweets før de resignerer. Er man så én af dem der har overlevet den første skriveblokering, vil man opleve at den genopstår fra tid til anden. Recepten er den samme - op på hesten igen.

Med Twitterbogen kommer vi ind på at finde ens stil og stemme, og det kan meget vel være her roden til blokeringen starter. For hvis ikke man har fundet sit formål og sin stemme på Twitter, kan udbyttet godt lade vente på sig.

Så hvad skal man gøre for at overvinde disse barrierer? Giv dig selv tid til at eksperimentere med egen brug, og find rollemodeller der kan inspirere dig i anvendelse og stil. Twitter er som alt anden teknologi, der skal være et personligt formål der driver værket før man oplever værdi, og det formål kan kun du som bruger definere, uanset om du tweeter personligt eller som virksomhed, for autencitet kommer indefra.

Nogle af holdningerne om god Twitter-stil er følgende:

  • Originale tanker frem for retweets (videresendelse af andres tweets)
  • Når man retweeter, så tilføj dine egne tanker og vinkel på historien, så den forbliver personlig.
  • En god tweet er en velskrevet tweet, hvor det sproglige blander sig med humor og holdning.
  • Signal frem for støj

For meget af det samme vil virke monotomt, så søger du en balance med varierede bidrag, skal det nok gå dig vel. Et par eksemper på dette:

tweet_ex1

Det tog mig noget tid at finde min egen stil, stemme samt formål, og jeg oplever stadig perioder hvor mine tweets ikke flyder med sædvanlig lethed. I de perioder bruger jeg min Twitter-tid på andres kvidren, herunder interessante links, sjove indslag samt alt det andet Twitter-land kan tilbyde. Inden jeg ser mig om kommer der et par pip, enten i form af “retweet” (videresende interessante tweets - med egen vinkel), eller svar på andres tweets. Med denne recept er man så godt som kureret for sin monumentale skriveblokering.